Arrangementer for sæson 2023/2024

Lørdag d. 11. November 2023:   Salon Turnering
• Salonturneringen spilles normalt første lørdag i november. Turneringen spilles med 4-5 andre klubber. Det er en rigtig hygge dag, hvor vi begynder kl.9.30 med kaffe, morgenmad og en lille en til halsen. Derefter går spillet i gang. Der serveres stor frokost med øl og snaps + lidt til kaffen. Efter frokost er kun de bedste hold tilbage, som kæmper for æren og præmier.

Tirsdag d. 5. December 2023:   Julespil og julefrokost
• Julespil er normalt den første tirsdag i december. Vi begynder spillet kl. 18.30. Inden spillet går i gang, vælger turneringslederen et tal, som ingen kender, det kunne f.eks. værre nummer 17. Man spiller 5-6 mand pr. bord. Nummer 1 får 6 point, Nummer 2 får 5 point osv. Nummer 1 og nummer sidst går videre til næste bord. Den der har 17 point, når spillet er slut, har vundet julespillet, med alt hvad dette indebærer. Efter julespillet er der julefrokost med øl og snaps.

Tirsdag d. 5. Marts 2024:   Gule ærter
• Den første tirsdag i marts står den på gule ærter. Det er en gammel tradition i klubben. Vi begynder kl. 18.30. Der er selvfølgelig alt, hvad der hører til incl. øl og snaps. Der er selvfølgelig også mulighed for, at spille billard efterfølgende.

Lørdag d. 6. April 2024:   Salon Turnering
• Salonturneringen spilles sidste lørdag marts. Påsken kan nogle gange flytte turneringen, så læg mærke til ændringen i 2024. Turneringen spilles med 5-6 andre klubber. Det er en rigtig hygge dag, hvor vi begynder kl.9.30 med kaffe, morgenmad og en lille en til halsen. Derefter går spillet i gang. Der severes stor frokost med øl og snaps + lidt til kaffen. Efter frokost er kun de bedste hold tilbage, som kæmper for æren og præmier.

Søndag d. 9. Juni 2024:   Skovtur
•  Det er igen en af de dage hvor vores koner og kærester er meget velkomne. Skovturen afholdes altid ude i byen. Vores “Skovtursudvalg” har altid en overraskelse til os. Besøg i Operaen, Politimuseet, Carlsberg, Christiansborg og meget mere. En hyggelig dag med god mad og drikke.

Tirsdag d. 11. Juni 2024:   Sidste Aften
• Vi begynder med spisning kl. 18.30. Derefter kan man hygge sig med den sidste pot billard, inden vi lukker ned for sommerferie. På gensyn sidste tirsdag i august.

Tirsdag d. 25. August 2024:   Generalforsamling
• Generalforsamlingen er altid den sidste tirsdag i august. Det er samtidig første dag efter sommerferien. Mødetid denne dag er kl. 18.30.